Gældende fra 1. april 2023
- Generelt
1.1. Coop FordelsKonto ('FordelsKonto') er en fordelsordning for Coops medlemmer og Profilkunder, som udbydes og administreres af Coop Danmark A/S, Roskildevej 65, 2620 Albertslund, cvr. 26259495 (’Coop’).
1.2. Ved oprettelsen af en FordelsKonto, indgår du aftale med Coop på følgende vilkår (’Aftalen’).
1.3. Du kan oprette en FordelsKonto, hvis du:
- Er medlem eller profilkunde hos Coop. Se vilkårene for hhv. medlemmer og Profilkunder her:
Medlemsvilkår og Profilkundevilkår.
- Er fyldt 18 år.
- Opretter en e-pengekonto hos Coop Bank A/S (herefter ’Coop Bank’). Se vedlagte vilkår for Coop Bank.
- Har downloadet Coop appen til din mobiltelefon.
1.4. Du skal straks informere Coop ved at kontakte Coops Medlemsservice, se pkt. 9 i disse vilkår for kontaktinformation, hvis du ikke længere opfylder kravene som angivet i pkt 1.3.
1.5. Det er dit ansvar at sikre, at samtlige person- og kontaktoplysninger til enhver tid er angivet korrekt.
1.6. Manglende eller ufuldstændige oplysninger kan medføre, at du ikke har adgang til din FordelsKonto og/eller en eller flere af de valgte fordele, hvilket Coop i givet fald ikke er ansvarlig for.
- Fordele
2.1. FordelsKontoen giver dig adgang til at optjene ekstra bonus på køb af varer fra udvalgte varemærker og/eller udvalgte services (”Fordele”). Den optjente bonus indsættes løbende på din personlige Coop konto, som du kan følge ved at logge ind på din profil på Coop.dk eller Coop appen. Den Fordel, du vælger, er bestemmende for, hvor mange procent af købsprisen, du optjener i ekstra bonus. Du kan læse mere om optjening og brug af bonus i vilkårene for henholdsvis medlemmer og Profilkunder.
2.2. Oprettelsen af en FordelsKonto giver dig ikke automatisk adgang til Fordelene. Adgangen til Fordelene forudsætter, at du overfører et forud fastsat månedligt beløb (læs mere herom i afsnit 3 nedenfor) til din FordelsKonto, og at du anvender dette beløb eller en opsparet medlemsbonus til betaling for Coops varer og services, når du handler. Hvis du er Profilkunde skal du være opmærksom på, at din opsparing til andelsindskud ikke kan bruges til betaling af varer og services.
2.3. Det månedlige beløb, som du har valgt at overføre til din FordelsKonto, er afgørende for, hvor mange Fordele, du kan opnå. Du kan til hver en tid indsætte et ekstra beløb på din FordelsKonto, som du kan vælge at handle for inden for de allerede valgte Fordele. En enkeltstående overførsel vil ikke give dig adgang til flere Fordele, da antallet af dine Fordele bestemmes ud fra det valgte, faste beløb, du overfører månedligt.
2.4. Du vælger selv, hvilke Fordele du ønsker at benytte dig af. De tilgængelige og til hver en tid gældende Fordele er angivet på vores fordelsliste ("Fordelslisten"), som kan tilgås via varemaerker. Coop tager forbehold for ændringer i Fordelslisten, som angivet i afsnit 5.2 i disse vilkår.
2.5. Du kan til enhver tid ændre dit valg af Fordele. Eventuelle ændringer vil træde i kraft den sidste bankdag i den måned, hvor de er foretaget, og du vil derfor opnå dine ændrede Fordele pr. den 1. i den efterfølgende måned.
2.6. Der tages forbehold for, at enkelte Fordele ikke kan indløses i visse landsdele og/eller butikker.
2.7. Coop er ikke ansvarlig for, at en eller flere Fordele ikke kan udnyttes, hvis dette skyldes udsolgte varer, manglende varelevering, eller tilbagetrækning af bestemte varer.
2.8 FordelsKontoen er tilknyttet til din e-pengekonto hos Coop Bank.
- Fast månedlig overførsel
3.1. Du kan vælge mellem en række faste beløb, når du beslutter, hvor meget, du vil overføre til din FordelsKonto hver måned. Det valgte beløb er afgørende for, hvor mange Fordele, du kan vælge imellem månedligt.
3.2. Du kan til enhver tid ændre beløbets størrelse ved at vælge et andet fast beløb. Ændringen træder i kraft den sidste bankdag i den måned, hvor den foretages. Bemærk at adgangen til Fordelene ændres tilsvarende, dvs. på månedsbasis.
3.3. Overførslen af det faste månedlige beløb til din FordelsKonto gennemføres via den betalingsmetode eller det betalingskort, som du har tilknyttet Coop app’en. Den første overførsel foretages straks, når du har oprettet din FordelsKonto. De efterfølgende overførsler foretages den sidste bankdag i hver måned.
3.4. Ved manglende overførsel, vil du modtage en påmindelsesmail fra Coop. Coop vil forsøge at trække pengene én gang dagligt i de følgende 3 kalenderdage, hvorefter dine Fordele vil ophøre uden yderligere varsel, hvis pengene fortsat ikke kan trækkes.
- Bero og ophør
4.1. Du kan sætte din FordelsKonto i bero ved at indstille din faste månedlige overførsel til 0 kr. Dine ændringer får virkning den sidste bankdag i den måned, hvor den foretages.
4.2. Det er muligt at genaktivere den månedlige overførsel, herunder adgangen til dine Fordele, frem til den sidste bankdag i indeværende måned.
4.3. Hvis du ønsker at få udbetalt indestående beløb på din FordelsKonto, kan det ske ved henvendelse til Coop Medlemsservice (se kontaktoplysninger i afsnit 9 i disse vilkår). Udbetalingen vil altid ske til din NemKonto. Udbetalinger kan medføre, at du ikke længere har adgang til dine Fordele. Ønsker du udbetaling af beløb, som tidligere har udløst ikke-købsbetinget bonus fra Coop eller andre ikke-købsbetingede fordele, vil en forholdsmæssig del af en sådan ikke-købsbetinget bonus blive tilbageført til Coop. Samtidig bortfalder eventuelle andre ikke-købsbetingede fordele.
4.4. Hvis du ønsker at ophøre din FordelsKonto, kan det ske ved henvendelse til Coop Medlemsservice (se kontaktoplysninger i afsnit 9 i disse vilkår). Du kan vælge at få udbetalt eventuelle indeståender på din e-pengekonto hos Coop Bank, ligesom din optjente bonus fortsat vil være tilgængelig på din personlige Coop konto og kan anvendes i overensstemmelse med vilkår for medlemmer og Profilkunder.
- Ændringer
5.1. Vilkårsændringer:
5.1.1. Coop forbeholder sig retten til at ændre i disse vilkår. De til en hver tid gældende vilkår vil være tilgængelige på Coops hjemmeside og i Coop appen.
5.1.2 Coop kan uden varsel foretage ikke-væsentlige ændringer (herunder ændringer i ordlyd, teknisk set-up, mv.) samt ændringer, der er til din fordel.
5.1.3. Du vil modtage information om rent formelle ændringer, eller ændringer til din fordel via generelle informationsbeskeder på Coops hjemmeside eller i Coop appen.
5.1.4. Væsentlige ændringer kan ske i tilfælde af:
- Ændret lovgivning, regulering, retspraksis og/eller administrativ praksis.
- Markedsudvikling, herunder ændringer i forbrugerpræferencer, udbud og efterspørgsel.
- Den teknologiske udvikling eller erfaringer fra kundeoplevelser, der kan medvirke til en optimering af kunderejsen.
- Ændrede forretningsmæssige eller økonomiske forhold, herunder øgede omkostninger forbundet med Aftalen, fx i forhold til inflation, afgifter, betalingsgebyr til tredjemand, omkostninger til administration og lignende, eller ved behov for øget lønsomhed.
5.1.5. Væsentlige ændringer vil blive varslet i rimelig tid, inden de træder i kraft, så du får mulighed for at opsige Aftalen, hvis du ikke kan acceptere dem. Læs afsnit 4 for at få mere information om, hvordan du kan opsige Aftalen. En væsentlig ændring vil blive varslet direkte til dig via e-mail, sms, på Coop.dk og/eller i Coop appen.
5.2. Ændringer i Fordele og Fordelsliste:
5.2.1. Coop kan ændre i 1) sammensætningen af fordelssortimentet i Fordelslisten, 2) bonussatsen for enkelte Fordele, eller 3) fordelssatsen og/eller valgmulighederne i forhold til faste beløb, du kan vælge at overføre, og 4) antallet af Fordele, som en fast betaling giver adgang til.
- Øvrigt
6.1. Aftalen er undergivet dansk ret og eventuelle tvister skal afgøres ved de danske domstole.
6.2. Coop kan til enhver tid og uden forudgående varsel spærre din Coop FordelsKonto, hvis der eksempelvis opnås kendskab til eller mistanke om hvidvask samt uberettiget brug i øvrigt.
6.3. Coop kan til enhver tid bringe Aftalen til ophør. Dette gælder eksempelvis ved konstatering eller mistanke om væsentlig misligholdelse eller dødsfald.
6.4. Du kan til enhver tid finde de gældende bonussatser og fordelslister på Coops hjemmeside og i Coop appen.
- Klager
7.1. Klager kan indgives til Coops Medlemsservice, se pkt. 9 i disse vilkår for kontaktinformation. Klagen skal indeholde dit medlemsnummer eller profilkundenummer og vil blive behandlet hurtigst muligt.
- Behandling af personoplysninger
8.1. Når du aktiverer og benytter Coop FordelsKonto, behandler Coop en række personoplysninger om dig. Se Coops privatlivspolitik for nærmere oplysninger herom.
- Kontakt
9.1. Hvis du har spørgsmål eller ønsker at indgive en klage, er du velkommen til at kontakte Coops Medlemsservice på telefon 43 86 20 20 eller via kontaktformular på coop.dk: Coop Medlemsservice.